De fleste gilder har både kvinder og mænd som medlemmer, men nogle steder findes såvel "rene" kvinde- som mandsgilder.
Gildeledelsen består af: Gildemester, -kansler og -skatmester. Desuden er der udpeget, eller valgt en faneherold og en dørherold. Gildet er delt op i grupper, svarende til spejdertidens patruljer.
Gildehallen er et møde for alle medlemmer i gildet og er præget af vores traditioner.
Den enkelte gildemester bestemmer, hvordan han/hun ønsker at afvikle gildehallen. Dog er gildehallen et vigtigt middel til at inspirere deltagerne, til at efterleve vore formål og vort idégrundlag.
Oftest afsluttes en gildehal med kammeratlig hygge med spisning, sang og underholdning, samt meddelelser til gildebrødrene om kommende aktiviteter.
Gildet holder normalt 4 - 5 gildehaller om året.
Billeder fra en Nytårsgildehal januar 2000
Gildemøder
De måneder, hvor der ikke afholdes gildehal, samles gildebrødrene og deres evt. gæster til at møde med f. eks. foredrag, debat, eller virksomhedsbessøg.
Gruppemøder
Som regel sammensætter gildeledelsen nye grupper hvert andet år. Hver gruppe består af 6 - 8 gildebrødre, der samles en gang om måneden på skift i hinandens hjem.
Gildeting
Gildetinget svarer til andre foreningers årlige generalforsamling. Tinget er gildets højeste myndighed.
Svendetiden
I svendetiden deltager gildebroderen i alle gildets aktiviteter, og efter et par år aflægges væbnerløftet, efter at man har deltaget i en væbnerforberedelse.
Væbnertiden
I væbnertiden øges kravet til en mere aktiv indsats for gildet, og gildebroderen har med aflæggelsen af væbnerløftet, bl.a. lovet at arbejde med sig selv, og at tage et medansvar for gildets trivsel.
Riddertiden
I riddertiden øges kravet yderligere, idet gildebroderen med ridderløftet forpligter sig til at efterleve dette, uden de forbehold som svende- og væbnerløfterne indeholder. Det er en væsentlig forskel, og derfor er det helt frivilligt at aflægge ridderløftet, i modsætning til der obligatoriske væbnerløfte.
